Mens vi venter på Påsken...

Fasten er en forberedelsestid til Påske. Påsken er højdepunktet i det liturgiske år og markerer således den vigtigste fest i vores tro. Netop derfor er der brug for forberedelse, som der er med alle andre store fester vi holder i løbet af vores liv. Den helt store forskel på Påsken og andre fester er, at vi hvert år fejrer den samme fest med det samme indhold, nemlig vores tro og håb på det evige liv gennem Jesu død og opstandelse.

Men hvorfor kræver netop denne fest en særlig forberedelse? Fordi at leve et liv som katolik ikke er noget man kan klare på en dag og bagefter sige: ”Så nu er det hele i orden”. Nej, at være katolik er et livsprojekt, hvor man kommer nærmere Gud. Og det er netop det Fasten skal bruges til: At komme nærmere Gud. I hverdagen kan vi let lade vores andre gøremål som job og uddannelse tage over og glemme, at det ikke kun er vores job eller uddannelse, der kræver opmærksomhed – Vores tro har også brug for opmærksomhed.

Fasten er en forberedelsestid, hvor vi igen har mulighed for at stoppe op og så at sige give vores tro et eftersyn. Det er en tid, hvor vi igen kan give Gud mulighed for at få en afgørende plads i vores liv. I denne Faste, som begynder med Askeonsdag, giver Pave Benedikt i hans fastebudskab os et helt særligt fokus: ”Fastetiden giver os atter lejlighed til at reflektere over selve kernen af det kristne liv: Næstekærligheden.”

Næstekærlighed er ikke kun et spørgsmål om at gøre gode ting for andre, men det er netop en af de to sider der gør det helt unikt at være katolik: tro og handling. At give Gud en plads i ens liv sker ikke kun gennem troen, men vokser gennem tro og handling. Pave Benedikt slutter sit fastebudskab af med en opfordring: ”Måtte vi alle i en verden, som af de kristne kræver fornyet vidnesbyrd om kærlighed og trofasthed mod Herren, føle nødvendigheden af at dyste med hinanden i næstekærlighed, i tjeneste og gode gerninger.”

Næstekærligheden er kernen i vores tro, det er ud fra de handlinger vi gør af næstekærlighed, at vores tro vokser og bliver levende. Fastetiden er altså ikke noget, der skal skræmme os eller have negativt fortegn. Nej, det er en invitation til at vokse i troen.

Pave Benedikts fastebudskab kan læses på dansk her.

af Kasper Baadsgaard