Praktiske oplysninger

Du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten. Tilmelding til de vietnamesiske arrangementer sker som anført under det enkelte arrangement.

Der tages forbehold for, at nogle lejre hurtigt bliver overtegnede, så tilmeld dig hurtigst muligt. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi dig en bekræftelse pr. e-mail. VIGTIGT!!! Har du ikke hørt fra os inden 7 dage, så ring til sekretariatet. Normalt udsender vi opkrævningen på girokort. Hvis du ønsker at betale ved bankoverførsel, så gør os opmærksom på det når du udfylder tilmeldingen.

Tilmeldingen er BINDENDE! Modtager du en opkrævning, men ønsker alligevel ikke at deltage, så giv straks besked til sekretariatet! Ved afbud senere end 14 dage før arrangementet tilbagebetales deltagergebyret almindeligvis ikke. Ved udeblivelse uden afbud tilbagebetales deltagergebyret aldrig. Afbud skal altid meldes til DUKs sekretariat - meddelelser til lejrchef eller andre ledere tæller ikke som gyldigt afbud.

Kontakt altid sekretariatet, hvis du får problemer med at overholde betalingsfristen. Du kan ikke deltage på et arrangement, hvis du ikke har betalt på forhånd.

Fællesrejse

Der vil i størst mulig omfang blive arrangeret fællesrejse til alle DUKs lejre. Det koster ikke ekstra at deltage på fællesrejsen. På alle fællesrejser vil deltagerne blive ledsaget af mindst én voksen rejseleder. Rejseplan over fællesrejsen udsendes sammen med deltagerbrevet.

OBS: Hvis du rejser udenfor fællesrejsen, skal du som udgangspunkt selv betale for transporten, medmindre du har aftalt andet med sekretariatet. Hvis du ankommer/rejser udenfor arrangementets start/slut tidspunkter, skal du selv sørge for transporten.

Deltagerbrev

Du vil modtage et deltagerbrev senest 7 dage inden arrangementet starter. I deltagerbrevet er der praktiske oplysninger, deltagerliste, rejseplan over fællesrejsen, hvad du skal medbringe, navn og adresse på dine ledere samt andre relevante oplysninger.

 

Tilskud og rabat

I DUK vil vi gerne give alle børn og unge muligheden for at deltage på vores arrangementer og opleve det katolske fællesskab. Udover de tilskudsmuligheder, der er nævnt her, har "Dansk Ungdoms Fællesråd" (DUF) også en Integrationspulje, som blandt andet også giver tilskud til deltagelse i sommerlejre. Klik her for at læse mere om Integrationspuljen.

Det bør altså ikke være pengene, som begrænser muligheden for at deltage på et arrangement. 

Ømferiefonden

Alle, der deltager på et af DUKs arrangementer på Øm, kan søge om tilskud fra Ømferiefonden. Du kan få tilsendt et ansøgningsskema ved at kontakte sekretariatet. Ansøgningsskemaet skal sendes tilbage til DUKs sekretariat. For sommerlejrene er ansøgningsfristen d. 1. maj og svar på ansøgningerne kommer omkring midt-maj.
Klik her for at hente ansøgningsskemaet.

Familierabat

For at give alle mulighed for at deltage på en DUK-sommerlejr gives en familierabat på 50% fra andet hjemmeboende barn fra 7- 17 år, som deltager på mikro-, børne-, midi eller juniorlejr. Dette gælder også selvom børnene ikke deltager på samme lejr.

Særlige behov

Skulle der være helt specielle behov, er det muligt at søge om ekstra tilskud direkte fra DUK, ved at henvende sig til DUKs Forretningsudvalg fu(@)duk.dk.  

 

 

 

BørneattestSamværspolitik

TYPO3 Cumulus Flash tag cloud by TYPO3-Macher - die TYPO3 Dienstleister (based on WP Cumulus Flash tag cloud by Roy Tanck) requires Flash Player 9 or better.

 

 

DSD12