Lokalforeninger

DUK består af lokalforeninger rundt omkring i hele Danmark. Her kan du finde en oversigt over de forskellige lokalforeninger, læse om hvordan du starter en lokalforening, få hjælp til bestyrelsesarbejde og meget andet.

Oversigt over lokalforeninger

Herunder kan du finde din nærmeste lokalforening og oplysninger på kontaktpersonen. Det er ikke ved alle menigheder der findes lokalforeninger, da det kræver aktive frivillige kræfter. synes du, at der mangler en lokalforening i din menighed, kan du læse mere i punktet ”Ny lokalforening” ellers kan du også skrive til DUK på duk@duk.dk.
Lokalforeninger
0
Medlemmer i 2021
0

Lokalpuljen

DUKs lokalpulje har til formål at støtte lokalarbejdet økonomisk. Vi elsker at se at børne- og ungdomsarbejdet rundt omkring i landet blomstre, og vi støtter i den grad en bred skare af de aktiviteter og initiativer, som foregår i lokalforeningerne. Det kan f.eks. være udflugter, arrangementer, sangbøger, musikinstrumenter, pædagogisk og teologisk materiale, udsmykning af lokaler og meget mere. Det er kun fantasien, der kan sætte grænser.

Lokalpujlen administreres af DUKs Lokalforeningsteam, der holder bevillingsmøder og behandler ansøgningerne 4 gange om året. 

Det er kun DUKs lokalforeningsbestyrelser, der kan søge puljen, forudsat at midlerne bruges til katolsk, lokalt børne- og ungdomsarbejde.

Når vi vurderer en ansøgning, lægger vi vægt på, at der er en vis egenbetaling f.eks. i form af deltagerbetaling eller støtte fra lokalforeningen/menigheden.

Det forventes, at ansøgeren og deltagere på arrangementet er medlemmer af DUK.

I 2025 er der 4 bevillingsrunder:

  • 10. februar (deadline for ansøgning, bevillingsmøde d. 18. februar)
  • 29. april (deadline for ansøgning, bevillingsmøde d. 6. maj)
  • 8. september (deadline for ansøgning, bevillingsmøde d. 17. september)
  • 3. november (deadline for ansøgning, bevillingsmøde d. 8. november)

 

Ansøgere får svar kort tid efter bevillingsmøderne.

 

Vær opmærksom på følgende:

  • Det er kun DUKs lokalforeningsbestyrelser, der kan søge Lokalpuljen.
  • En lokalforening kan søge Lokalpuljen flere gange.
  • Der kan kun ansøges for én aktivitet pr. ansøgning. Dvs. vil du ansøge for 2 aktiviteter, så skal du lave 2 ansøgninger.
  • Der er ikke et max ansøgningsbeløb pr. ansøgning, men Lokalforeningsteamet vil vurdere hver ansøgning ifht. hvor mange penge, der er i puljen og hvor mange penge den givne lokalforening har søgt i løbet af året.
  • Lokalpuljen støtter ikke bagudvendte arrangementer. Dvs. aktiviteter/anskaffelser som er afholdt/indkøbt inden ansøgningen er sendt til DUK.
  • Vær opmærksom på, at Lokalforeningsteamet kan være nødt til at afvise en ansøgning, hvis ansøgningen er mangelfuld med informationer. Spørg gerne sekretariatet om hjælp, hvis der er tvivl.

 

Andre muligheder

Der er mulighed for at finde tilskud fra andre fonde. Du kan bl.a. gå ind på Legatbogen, der er et register over alle fonde og legater i Danmark. Deres søgemaskine er gratis og er udviklet i samarbejde med en lang række partnere, blandt andre Augustinus Fonden, Frederiksberg Kommune og Københavns Universitet.

 

Tilføj din overskrift her

Ansøgning til DUKs Lokalpulje

DUKs sekretariat

Hvis du er fortvivlet over det katolske børne- og ungdomsarbejde; eller har spørgsmål til DUK; eller har brug for hjælp til papirarbejdet mv. så er det altid et godt udgangspunkt at tage kontakt til DUKs sekretariat. Vi kan ikke garantere, at vi kan løse dit problem, men som det naturlige omdrejningspunkt i organisationen, så kan vi sikkert hjælpe dig videre.

Udover de ansatte har vi også et mødelokale og en arbejdscomputer, som man skal være velkommen til at gøre brug af. Hvis du er i nærheden, så kig ind og få en kop kaffe.

Desuden tager sekretariatsmedarbejderne gerne på besøg ude i menighederne, hvis der er brug for det.

Udstyr og teknik

I DUK råder vi over lidt udstyr, som vi bruger i forbindelse med vores arrangementer. Når det ikke er i brug, er lokalforeningerne velkommen til at låne det. Hvis det er til privatbrug, opkræver vi et mindre gebyr. Vi forventer naturligvis, at du behandler tingene på en ansvarlig måde og afleverer det i samme stand, som da du fik det udleveret.

Bestyrelsesarbejde

Alle DUKs lokalforeninger har en bestyrelse, som varetager det frivillige børne- og ungdomsarbejde i menigheden.

Ønsker du at være med i en bestyrelse eller har gode ideer eller spørgsmål til bestyrelsens arbejde, er du velkommen til at kontakte formanden i din lokalforening.

Sidder du selv i en lokalforenings bestyrelse og har spørgsmål til bestyrelsesarbejdet, kan du altid kontakte DUKs sekretariat, da vi gerne vil hjælpe dig med rådgivning og besvare dine spørgsmål.

Du kan downloade materiale og dokumenter til din lokalforening her

Skabeloner til lokalforeningers generalforsamling:
Dokumenter og materiale til din lokalforening:

Ny lokalforening

DUK ønsker lokalt frivilligt børne- og ungdomsarbejde i hele Danmark. Men det kræver også aktive frivillige kræfter.

Ønsker du at hjælpe til med at oprette en ny DUK lokalforening i din menighed, er du velkommen til at kontakte DUKs sekretariat, så vil vi gøre vores yderste for at hjælpe det hele i gang.

Her vil DUKs sekretariatsmedarbejdere hjælpe med rådgivning og vi kommer gerne på besøg i menigheden, hvis der er brug for det.

Her finder du dokumenter, som kan hjælpe dig med at starte en ny lokalforening

Lokalforeningsteam

Formål med Lokalforeningsteam:

I Lokalforeningsteamet ønsker vi at hjælpe vores lokalforeninger og medlemmer.

Vores primære udgangspunkt er at varetage DUKs Lokalpulje. I året 2024 er der afsat 90.000 kr. til økonomisk støtte til det lokale børne- og ungdomsarbejde. Det er teamets opgave at vurdere og behandle Lokalpulje ansøgningerne. Derudover er der store muligheder og potentiale for at udvikle konceptet med Lokalforeningsteamet, så det kan varetage andre relevante ting udover Lokalpuljen, der kan gavne lokalforeningerne og medlemmerne.

Fire møder i 2025:

Der er tre digitale møder og ét fysisk møde, da vi prioriterer, at teammedlemmerne kommer fra forskellige regioner i landet. Til vores første møde i 2025 vil vi gennemgå formålet med Lokalforeningsteamet og gennemgå rammerne, retningslinjerne, krav osv. til Lokalpuljen. Herefter vil vi til hvert møde gennemgå lokalforeningernes ansøgninger til Lokalpuljen.

Her er datoerne for fire møder i 2025:

  • 18. februar (digital)
  • 6. maj (digital)
  • 17. september (digital)
  • 8. november (fysisk møde)

 

Ansøgningen til Lokalforeningsteamet:

Ønsker du at være en del af Lokalforeningsteamet, kan du ansøge nedenstående.

Man bliver valgt for ét år ad gangen. Bliver du valgt ind, så er du medlem af teamet indtil årets sidste møde. Vi prioriterer et bredt geografisk udvalg i teamet, så vi bestræber os i at vælge teammedlemmer fra forskellige byer. Det er et krav, at alle ansøgere er medlem af DUK.

 

Ansøgningen er åbent indtil tirsdag d. 3. december 2024.

I vil høre svar efter ca. 2 uger.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til duk@duk.dk

Tilføj din overskrift her

Ansøgning til Lokalforeningsteam

Ka-ching ching!
Vi kigger på det og vender tilbage