Om DUK

Vi bygger morgendagens kirke på denne dags børn og unge. Danmarks Unge Katolikker (DUK) blev stiftet i 1948 og er Den Katolske Kirkes officielle børne- og ungdomsorganisation i Danmark. I DUK tager vi hånd om troen og leder de unge på vej i samarbejde med menighederne, skolerne og andre katolske samarbejdspartnere.

Formålsparagraf

Det er DUKs formål aktivt at formidle Det glade Budskab på en sådan måde, at børnene og de unge gennem mødet med Kirken som et levende og inspirerende fællesskab:

Arbejdsform

Børne- og ungdomsarbejdet kan antage forskellige former, men det er navnligt DUKs opgave:
Læs DUKs formål og vedtægter

Vi går højt op i at skabe fællesskab og sammenhold – både fordi vi ikke er så mange katolikker i Danmark, og fordi det hører med til det at være katolik, at man er en del af et fællesskab.

Det er godt at møde andre katolikker på sin egen alder mens man vokser op, og det kan man for eksempel gøre til undervisning i sognet, på sommerlejr ved Øm, til debataften i lokalforeningen, eller på rejse ud i verden.

Kirken er nemlig også et globalt fællesskab, og det kan man især mærke ved at deltage i Verdensungdomsdagene, hvor unge katolikker fra hele verden samles til en kæmpestor festival. Du kan klikke her for at læse mere om Verdensungdomsdagene – World Youth Day (WYD).

Kirken består både af unge og gamle, og alle har en rolle at spille – derfor lægger DUK vægt på at katolske børn og unge kender deres tro og tager stilling til den. Vi samarbejder tæt med sognene, de katolske skoler og andre katolske samarbejdspartnere for at gøre Kirken til et sted, hvor man kan føle sig hjemme som barn og ung – med spørgsmål, tvivl, holdninger og meninger.

Så hvis du er ung katolik, håber vi at du har hørt om DUK. Hvis ikke, så vil vi meget gerne lære dig at kende – du kan finde din lokalforening her på siden. Velkommen i DUK!

Frem mod 2023 arbejder DUK med en særlig vision der lyder:

DUK skal være et fællesskab der er til inspiration og udvikling, et fællesskab hvor vi deler og udveksler kærligheden og frustrationen ved troen.

DUK samarbejder med:

Kalender